Paaske

Langfredag er den störste og viktigste dagen i paasken for katolikkene her i Ecuador, og en av de store tradisjonene er opptoget i Quito. Vi hadde hört noe om at det skulle vaere folk som bar paa kors gjennom gatene, og tenkte at dette maatte vi se hva var for noe. Saa vi reiste inn til Quito, og det var virkelig reisen verdt! Da vi kom inn til gamlebyen var veiene sperret av for biler, og det stod og satt fullt av folk langs veien, tydelig ventende paa noe. Det var nesten som aa vaere paa karl johan 17. mai og staa aa vente paa barnetoget, bortsett fra alle selgerne som gikk rundt og solgte is, snacks, hatter og paraplyer! Plutselig kunne vi höre korpsmusikk!, og vi kunne se toget naerme seg. Det var mange utgaver av Jesus som bar paa alle störrelser av kors, noen hadde saa tunge kors at de nesten ikke kunne baere det. (En hadde saa stort kors at han maatte faa hjelp av en romer og en mann fra politiet!). Andre gikk med jernlenker rundt anklene, en hadde bundet en kaktus til ryggen (!), og noen gikk og pisket seg selv paa ryggen (men de blödde ikke). Men det mest spesielle var alle de andre i toget som var kledd ut i noen ku klux klan lignende drakter! Det maa ha vaert flere tusner av dem, og de gikk i grupper mellom de som bar paa kors. Vet enda ikke hva de draktene skal symbolisere, og hvor tradisjonen kommer fra, men rimelig spesielt! Litt uhyggelig paa en maate. Dessuten spilte korpsene en veldig sörgelig, enkel melodi som de bare gjentok og gjentok.Vi fikk nesten den sangen paa hjernen til slutt. Toget var enormt langt, og det varte i flere timer. Til sist endte toget opp ved en kirke og sluttet der. (Det var ingen som ble korsfestet til slutt, som de jo gjör paa Filippinene). Vel, rimelig annerledes paaskefeiring! Virker som de fokuserer mye mer paa Jesu lidelse enn oppstandelsen.

Paa sykehuset fikk vi torsdag smake paa den tradisjonelle paaskematen; "fanesca" som er klippfisk i en gryte sammen med all verdens slags bönner, erter og ris. Og ved siden av spiser de en slags potetstappe. Helt ok, men jeg foretrekker paaskelam!
To andre tradisjoner er at de ikke spiser rödt kjött i paaskeuka, og at paa langfredag skal man ikke dusje eller bade. Har ikke helt faatt forklaringen paa det, men maa jo vaere noe symbolsk noe.

Hverdag i Baeza

Etter fint restaurant besog i Quito sammen med Michael var det litt hardt aa komme tilbake til tungesuppe (!) paa sykehuset, men med unntak av maten var det fint aa komme "hjem" igjen. Vaeret den siste uka har dessuten vaert ganske varmt og med sol flere dager, saa vi har faatt tilbake sommerfolelsen igjen, deilig!

Denne uka fikk vi inn ei jente paa 13 aar med dengue feber, saa naa har vi ogsaa sett det. Dengue finnes ikke i Baeza, men man skal ikke langt herfra for aa finne det. Vi har sett paa nyhetene at det er dengue epidemi flere steder langs kysten soer i ecuador, saa det er ok aa vaere i Baeza akkurat naa. Men parasitter, det er det her! Fryktelig mange barn kommer inn med diarre pga parasitter. For de medisinstuderende kan jeg opplyse at den parasitten det finnes mest av her er ascaris lumbricoides (den som klekkes i lungene, og som man deretter hoster opp og svelger, og saa kan ormen utvikle seg i tarmen). Vi hadde forresten ogsaa en pasient som kom inn pga epilepsi anfall, og det skyldes ogsaa en parasitt, som kan vandre til hjernen! (tenia solium). Til eventuelle bekymrede familiemedlemmer saa er det forst og fremst pga urent drikkevann folk her blir syke med parasitter, og vi holder oss til vann kjopt paa flaske!

Ukas mat hoydepunkt var definitivt ikke tungesuppa, men frikadeller (danske kjottkaker) ! Vi fik tak i kjottdeig (hakket koed) i Quito, og dermed var det klart for festmiddag. Vi hadde invitert eieren av hostelet, og det ble veldig vellykket. Mmm, det smakte godt!
Paa vei fra Quito til Baeza ses vulkanen Antisana.
Blaa potet (ja, den skal vaere blaa) og kuhjerte, en av de vanlige rettene paa sykehuset.
Utsikt over Baeza by, som har ca 1700 innbyggere. Vi har kommet frem til at tallet kan stemme naar man tenker paa at det i hvert hus sikkert bor 15 personer. (En pasient hadde 13 barn!)
Dagens barne/foedselslege Hanne
Mesterkokken lager frikadeller
Sykehusets utvalg av saape og "desinfiserende" vaesker.

Besög

Ugen för paaske kom min ven Michael paa besög fra Los Angeles, og vi tog et par dage fri fra hospitalet, for at rejse rundt med ham. Vi startede i Quito, hvor vi saa paa byen og handlede ind til god mad ( vaek fra hospitalet maatte vi jo benytte chancen). Vi fik en herresnak paa altanen om aftenen, og naeste dag tog vi mod syd til vulkanen cotopaxi, fandt en guide og gjorde os klar til vandre naeste dag.
Om morgenen var det koldt og totalt overskyet, og vi satte os lidt nedtrykte ind i guidens bil. "Det er fint laengere oppe", blev han ved med at messe, mens vi körte ind i den tilhörende nationalpark og begyndte opstigningen mod 4400 meter. Efter nogen tid kom vi op og begyndte vandringen mod 4800 meter ( ny höjderekord) hvorfra man kun kommer videre efter en overnatning og ifört rigtigt töj, pigsko og ökse. Stadig intet syn af toppen. Vi tog en kop kakao og ventede, og saa snart vi var faerdige, gik skyerne til side, solen kom igennem og den snekläedte top kom frem, og stemningen var höj mens vi löb nedad, uden det midste forpustelse ( i modsaetning til turen op).
Videre til Baños hvor vi naeste dag tog en laekker 40 km. cykkeltur fra 1800 meters höjde ned mod amazondeltaet. Cyklerne havde set bedre dage, men bremsernevirkede og man behövede ikke pedalerne saa meget. Til aarhusainerne kan dele af turen beskrives som en uendelig Langelandsgade, bare uden trafik og med 25 graders varme. Turen hjem blev med bus ,og om aftenen var det dirkte i de varme kilder sammen med de lokale.
Tilbage i Quito tog vi ud og spise, og efter en lagt jagt paa kryds og tvaers af Quito fandt vi med held en restaurant der der serverede böf og rödvin. En perfekt afslutning.
Naeste dag satte vi Michael paa flyveren, og 3 timer efter var vi selv i Baeza, i en anden verden, med en underlig fornemmelse i kroppen, og en hvis glaede over et der ikke er mere end 4 maaneder til jeg kan tage mig en öl sammen med Michael.
Paa markedet kan man faa hel friturestegt gris.

Paa hotellet aftenen foer vandringen. Pejsen hjalp paa et ellers iskoldt rum.
Kakao i 4800 meters hoejde.
Paa vej ned med toppen i bagrunden.

Paa cykkeltur langs floden ned mod amazonas. Hannes toej er ikke et bevidst modevalg , men skyldes at vi skulle igennem en lang moerk tunnel for biler.
40 km senere og 10 grader varmere.